FAG

Mød verden

Verden rummer så mange spændende, spøjse, mystiske og fantastiske aspekter og mennesker. Vi skal jorden rundt og besøge forskellige kulturer, folkefærd, traditioner, ritualer og religioner. Hver gang zoomer vi ind på en ny specifik kultur eller et nyt område, og går i dybden med at undersøge, hvorfor folk lever, som de gør. Eksempler på emner, vi går i dybden med kan være unge kunstnere og street art i Nepal eller køn og ligestilling i Sierra Leone. Det gør vi gennem film, artikler, museumsbesøg og genstande fra UNESCO-samlingerne, som vi har mulighed for at låne hjem på højskolen.

Vi inviterer også forskellige spændende mennesker på besøg til samtaler. Vi har blandt andet haft besøg af beboere fra udrejsecenteret i Kærshovedgård og taget på online rejse til Kenyas hovedstad for at tale med unge akrobater og dansere. Fælles for de folk vi taler med er, at de har historier, der ofte ikke er særlig stort fokus på i medierne. 

Måske nogle af jer også har nogle spændende fortællinger fra et land, hvor I har boet, arbejdet eller andet.

I Mød Verden er der tid og rum til nysgerrighed og fordybelse i verden og menneskene, der lever i den.

Underviser

Freja Lykke Herrik

Du kommer til at have Mød verden her:

Dansklokalet

Klasselokalerne