Afrika

Rejs med dine højskolevenner til et af de mest spændende områder i Afrika. Bliv klogere på verden og kom helt tæt på Kenyas kultur, natur og befolkning. Du kan vælge rejsen i forlængelse af et højskoleophold på Uldum Højskole. Rejsen er planlagt i samarbejde med Mellemfolkelig Samvirke.

Foråret

Belgien

I maj tager hele højskolen til Brugge i Belgien. Byen kaldes også “Nordens Venedig” pga. de mange kanaler i byen. Det er en fantastisk smuk og spændende middelalderby med en masse muligheder. Vi skal bo på hotel helt centralt i byen og så skal vi udforske hver en krog!
Vi tager på rundtur i byen, sejler på kanalerne, besøger museer, bryghus, kirker, smukke pladser, ser smuk arkitektur, spiser belgisk chokolade og meget, meget mere!
Vi når også at se omegnen og den belgiske natur – vi snupper en cykeltur til havet eller vandrer i landskabet.
Det bliver en uge for fuld fart med masser af oplevelser, men selvfølgelig bliver der også tid til at nyde en rolig kop kaffe eller en god belgisk øl på en af de mange fortovscafeer i den chamerende by.
Vi afslutter turen med et døgn i hovedstaden Bruxelles, hvor vi blandt andet besøger Europaparlamentet.

Efteråret

Thy

I september tager hele højskolen til Thy i Nordvestjylland. Turen er tænkt som en god blanding af ”ryste-sammen-tur” og en masse fede aktiviteter og oplevelser.
Thy har vi valgt af flere grunde. Først og fremmest er der en meget smuk natur og vores erfaring er, at det er en del af Danmark som ikke så mange kender – og det vil vi gerne lave om på!
Vi skal vandre, ro kano, på museum, surfe ved Cold Hawaii (Klitmøller!), køre på mountainbike, besøge vindmølletestcenter Østerild og en masse andet. Noget laver vi sammen og andet er vi delt i aktiviteter som man vælger sig på.
Vi bor i fine hytter ved Vigsø feriecenter. I hytterne laver i morgenmad og madpakker. Aftensmaden spiser vi sammen i restauranten på feriecenteret. Der bliver også tid til masser af hygge i hytterne, besøg i badelandet (fri adgang) eller måske en badetur i det rigtige hav, som ligger helt tæt på.